I dag var der igen en udflugt som en del af udflugtspakken.
Turen gik til granitstenbruddet, hvor egypterne lavede sten til obelisker og porte.
I dette stenbrud lå der en ufuldendt obelisk, som desværre flækkede for dem, da de var næsten færdige med den, så derfor blev den liggede uden at være løsnet i bunden.
Vi fik af Sayed - en af vore guider - forklaret hvordan arbejdet foregik med træ, jern og stål kiler og redskaber.
Det må have været et kæmpearbejde og jeg mener han sagde, at de havde været i gang i 7 måneder med denne, da den revnede.
Den skulle have været den største af alle obelisker her i Ægypten.
Fra stenbruddet fortsatte vi mod Aswan dæmningerne, der er nemlig to, den lille som englænderne byggede og så den store kaldet High Dam, som blev bygget af russerne i samarbejde med egypterne.
Den store dæmning er 1 km bred i bunden og 40 m i toppen.
Den opdæmmede sø er 500 km lang og der bygges nu krydstogtskibe, som skal anvendes på søen.
Dæmningen blev bygget fra 1960 - 1971 og meningen var, at den skulle forsyne det meste af Ægypten med strøm, men efterhånden som jorden omkring Nilen blev mere frugtbart pga. vandingsmulighederne og at bønderne nu kan høste 3 - 4 gange om året steg befolkningen så meget at dæmningen ikke kunne producere strøm nok.
P.t. foregår der samtaler med Etiopien, da Etiopien ønsker at bygge en dæmning hos dem og det hen over den største del af Nilen.
Det betyder, at deres opdæmmede så skal fyldes med vand og det kan få indflydelse på søen og vandstanden og vandingsmulighederne her i Ægypten alt afhængig af, om det skal foregå over 3 eller 6 år - det forhandles der om.
Der ligger faste aftaler mellem de lande, hvor Nilen løber, at man ikke blot kan bygge en dæmning uden at have aftalt det med de andre lande.
Men Etiopien påbegyndte arbejdet uden at kontakte de andre lande.
Lige nu bygges der i Ægypten en solfangerpark som bliver verdens største og man må sige, at det er på høje tid, de tænker i de baner, da der ALTID er solskin her og meget sjældent skyet.
Fra dæmningen kørte vi til Philaetemplet som ligger på en ø i Nilen.
Templet er flyttet sten for sten fra en ø 500 m fra denne ø hvor den nu ligger, da vandstanden i forbindelse med de to dæmninger steg over templet.
Templet ligger midt imellem de to dæmninger.
Sejlturen dertil foregik i små både og det var et vældigt kaos med at få plads ved kajen for at turistene kunne stige af.
I templet findes 7 forskellige kirker eftersom Ægypten har skiftet tro op til flere gange - nogle af figurerne i templet er ødelagte, da man for at overbevise ægypterne om den nye tro, forsøgte med at ødelægge dem og tvinge dem over i den nye tro.
I Ægypten er man kristen og muslim.
Undervejs hjemad besøgte vi et papyrusinstitut, hvor vi fik vist, hvordan man fremstillede papyrus.
Der var selvfølgelig også muligt at købe udsmykkede papyrus ark, men de var meget dyre.
Vores guide - Mette - holder her en papyrus plante i hånden.
Mette har i øvrigt boet her i Ægypten i 24 år, er gift med en ægypter og taler sproget flydende.
Fra vestbredden af Nilen blev vi sejlet til krydstogtskibet i en felukka - stille og roligt over Nilen med krydsning pga. vinden, så det tog lidt tid men var flot.
Om eftermiddagen havde vi tilkøbt en ekstraudflugt til den lille ø midt i Nilen - Kitchener Island, hvor en englænder har oprettet en Botanisk have med træer, palmer og planter fra hele verden.
En virkelig flot have og i meget rolige omgivelser.
Sejlturen dertil foregik i motorbåd, dvs. en lille båd med påhængsmotor, som han ikke kunne få i bakgear, men måtte hjælpes ud af andre omkringliggende både.
Men de er meget hjælpsomme - de er jo kolleger.
Men som alle andre steder var også her en basar, hvor sælgerne hele tiden kommer og vil sælge os ting.
Det er ved at være belastende, selv om vi kun har været her i 4 dage.
Det samme sker ved alle seværdigheder og det er det samme klyt man prøver at sælge til os alle steder.
Fra øen sejlede vi til en nubisk landsby på Elefantine øen - gik i land og vandrede en tur gennem byen. Vi var blandt andet inde og se deres skole, som lignede noget fra tresserne .
Jeg kunne i hvert fald godt genkende de skoleborde de havde.
Herfra gik det tilbage til krydstogtskibet til en fyraftensbajer og middag.
I morgen er der heldigvis ingen ting på programmet og det er fint, for Rita har fået lidt bøvl med maven - hun er dog ikke den første i vores gruppe.
Nogle har haft læge på og andre har kunnet klare sig med piller.