Fredag den 2. - Naples-Florida City - USA 2014

Sydstaterne i USA i Mustangs
Gå til indhold

Fredag den 2. - Naples-Florida City

Turen
Conty's motel i Naples serverede først morgenkaffe kl. 8.00 så derfor kom vi først afsted kl. 9.00.
Morgenkaffestuen lignede et ungpigeværelse med pink tapeter, duge og gardiner.
Men morgenkaffen var med hjemmebagte muffins og hotelmutter serverede ristede toast's og det hele var i orden.

Vi kørte til den vestlige del af Everglades nærmere betegnet Everglades City og kørte en tur rundt i byen, en meget stille by, men benzinen var meget billigere end ude ved hovedvejen.
Fra Everglades City kørte vi mod det næste Visitorcenter, fik landkort, og fortsatte til Monroe Station hvor vi kørte ind på en grusvej ind i Everglades - det var ca. 30 km grusvej.
Vi vidste der var en risiko for støv, men det gik (Konny og John kørte bagerst og holdt fornøden afstand når det blev for galt).

Allerførste stop var ved Alligator Hook Trail (3,9 km) og gik et stykke ind ad den, men det blev mere og mere sumpet (der var ingen alligatorer i sumpen - vi så dem i hvert fald ikke), så vi vendte om og tog bilen.


Undervejs holdt vi flere steder for at se om der var nogle alligatorer eller fugle vi kunne spotte - og det lykkedes lige pludseligt - der lå en og snuede i solen.
Da jeg listede ind og ville fotografere blev den forskrækket og hoppede i vandet inden Konny kunne få et billede.


Længere fremme stoppede vi fik nogle flotte billeder af nogle fugle som sad i træerne og tørrede vinger m.v.

Ude af Everglades og videre til Indian Village - her besøgte Rita og Reinar Alligator showet.
Indianerne - Miccosukee'erne - viste os hvordan indianerne i tidernes morgen havde fanget alligatorer uden at slå dem ihjel, da de skulle med hjem i landsbyen, så de først slog dem ihjel, når de skulle bruge dem til føde.
Han var i et lille indelukke sammen med 6 alligatorer og valgte ud af dem, som han skulle bruge til showet - bl.a. hev han en op af vandet for at vise dens tænder - 40 stk. i både over- og undermunden.
En alligator kan i frihed blive gennemsnitlig 60 år mens de i fangenskab kan blive over 100 år.




Efter Indian Village kørte vi til Gator Park, hvor vi havde bestilt en tur med Airboat.
Det var en stor oplevelse og vores styrmand var rigtig god til at fortælle og også til at styre båden.
Han havde sejlet airboat siden han var 9 år (nu var han 23) - han sagde godt nok i starten, at det var hans anden dag som styrmand :-)
Da først han satte fart på den 450 HK's 6 cylindrede motor med Big Block, gik det bare derud af.

Undervejs lavede han en 180 graders vending og stoppede båden.
Han hoppede ud og spurgte om flere ville det, så det gjorde jeg (Reinar) - vandet var varmt og ikke dybere end 30 - 40 cm's og sådan var det faktisk overalt i Everglades.
Jeg tænkte dog ikke lige på, om der kunne være slanger i vandet .........
Når tørketiden sætter ind, forsvinder alt vandet hvor vi sejlede og kom først igen når hurricanes tiden satte ind og fyldte op med vand igen.
Chaufføren fortalte, at han privat havde en to-mands airboat, som kunne "flyve" afsted med 160 km i timen.
I weekender tog han og hans venner på tur i Everglades og slog lejr. Nogle steder var der så mange alligatorer, at det bumpede kraftigt i airboaten, når de fløj derudad.

Han fortalt bl.a. at pythonslangerne var ved at tage overhånd i Everglades - fornys havde en python på 6 m fortæret en alligator på 3 m.
Pythoner hører ikke til her, men er blevet sat ud af folk, som har haft dem som kæledyr. Nu er man nødt til at slå dem ihjel uanset om de er store eller små for at slippe af med dem.

Efter sejlturen var der også her et alligatorshow, og vi så guiden hente en af publikummerne - en svensk kvinde - og lægge en skorpion på hendes håndflade.
Den var ikke blandt en af de 12 arter, som havde giftig brod, så blev hun rolig igen.
Han viste os også flere størrelser af alligatorunger som man kunne røre ved.
 


Efter Gatorparken tog vi til hotellel - efter en mindre omvej ind gennem Burger King (vi kørte forkert).
Da vi nu vidste hvor Burger King lå hentede vi vores aftensmad og spiste på fortovet ud for vores værelse.

Hotellet er flot men vi har valgt at booke et andet motel til de sidste 3 overnatninger - så er det overstået.

Vi har nu kørt 5.292 km og vi har nu en planlagt tur tilbage til Key West.
Dagens rute - 195 km.

Dagens rute:
Tilbage til indhold