Torsdag den 18. - Orlando - USA 2014

Sydstaterne i USA i Mustangs
Gå til indhold

Torsdag den 18. - Orlando

Turen
Vi lagde ud med en rigtig fin gang morgenmad på hotellet (inkluderet i prisen).
Kl. 10.00 kørte vi til Orlando Premium Outlet for at handle de forskellige ting som vi havde på listen, både vore egne og andres.
Vi fik næsten det hele. Det var også et af de større Outlets, så det varede lidt før vi fandt rundt på "gaderne" og de rigtige butikker.

Tilbage på hotellet kl. 14.00 og aflevere det indkøbte hvorefter vi kørte til Orlando Seaworld, som lå 8 km fra hotellet.

Vi havde læst, at man kunne få en endagsbillet for 65 dollar i stedet for 90 dollar pr. person, men den gik ikke, fordi billetterne skulle have været bestilt online gennem hotellet, men da vi nu allerede havde betalt 17 dollar for parkeringen, ville vi ikke bare køre tilbage igen.
Så vi kom på deres wifi og fik bestilt via telefonen og fik besparelsen.
Der var mange mennesker i parken og vi gik lidt rundt indtil vi kunne se showet med killer whalene kl. 17.15.
Og det var et fantastisk show med i alt 5 stk. af de berygtede dyr - heriblandt Shamu, som i 2010 dræbte en kvindelig dyretræner.
Det var måske derfor at ingen af trænerne var i vandet sammen med dyrene, sådan som man havde set det på klips.
De havde advaret mod at man blev våd, hvis man sad på de nederste 12 rækker, så vi sad på ca. nr. 15 og blev ikke våde.




Hjemme igen og til en god middag på Black Angus - samme sted som i går - for vi kunne få 15% rabat, fordi vi havde været der i går.
Restauranten kan varmt anbefales, hvis nogen skulle komme forbi Orlando :-)

Den kedelige nyhed fik vi i eftermiddags.
Nemlig den, at raketaffyringen var blevet udsat til tidligst den 6. januar - øv bøv - det havde vi set meget frem til.
Så nu må vi nøjes med at køre til Kennedy Space Center og se udstillingerne.


Og det gør vi i morgen hvorefter vi fortsætter til St. Augustine, hvor vi har booket værelser.
St. Augustine er den ny, hvor europæerne først satte deres fødder.

Dagens rute - Outlet og Seaworld Orlando - 22 km
Tilbage til indhold