Søndag den 21. - Beaufort-Athens - USA 2014

Sydstaterne i USA i Mustangs
Gå til indhold

Søndag den 21. - Beaufort-Athens

Turen
Vi stod tidligt op og kørte ned til Downtown Beaufort for at gå en tur i den gamle bydel.

Beaufort består af mange gamle huse i ægte Sydstats look - Beaufort, som er den anden ældste sydstatsby undgik at blive bombarderet af englænderne, ligesom Savannah og Charleston blev.
Derfor er mange gamle huse stadig intakte deriblandt kirken, som en venlig mand kom og fortalte os om - den var bygget i ca. 1742.
Typisk venlige amerikanere, som tit og ofte kommer hen og helt af sig selv begynder at fortælle os om f.eks. historien - nok blot fordi han ser os stå med en brochure.



Efter rundturen i såvel bil som til fods fortsatte vi turen udover en nærliggende ø, Ladys Island, via to broer.

Så begyndte vi turen mod Athens, hvor vi skal overnatte på Howard Johnson motel - et værelse til normalt 1.195 kr. men gennem Hotels.com kun 381,34 kr. pr. værelse.
Flot hotel med alt på værelset.

Det var dejligt at komme ud på landet og køre på helt almindelige landeveje uden den store trafik i forhold til turen gennem Miami, Orlando og turen op langs kysten.
Befriende og afslappende.
Vi havde valgt en rute ovenover Atlanta - igennem bl.a. Augusta - d.v.s. mellem Smoky Mountains (som vi har droppet p.g.a. vejret) og Atlanta.

Undervejs til Athens spiste vi frokost på Popeyes Chicken and Biscuits - kyllingestykker paneret i muligvis cornflakes flager og krydrede pommesfrites.

Vi tankede i nærheden men igen ville standeren ikke æde Visa kortet, så vi måtte indenfor og betale et beløb forud - det er altid svært at gætte, hvor meget man kan tanke, men så får man blot pengene tilbage.

Vi er nu indkvarteret kl. 16.30 og slapper lidt inden vi skal ud at spise.


Vi har nu kørt 1.470 km.
Dagens rute - 387 km
I morgen fortsætter vi mod Ruby Falls til hulerne og derfra videre mod Nashville.
Tilbage til indhold