Torsdag den 1. - Port Charlotte-Naples - USA 2014

Sydstaterne i USA i Mustangs
Gå til indhold

Torsdag den 1. - Port Charlotte-Naples

Turen
Efter en veloverstået nytårsaftensmiddag på Bob Evans (restaurant) valgte vi efter et glas champagne og genudsendelsen af nytårstalen på dr.dk, at gå i seng lidt senere end danskerne - vi stod op i morges og fik morgenmad på hhv. Motellet og på Bob Evans, hvor vi aftenen før havde fået vores nytårsmiddag.

  
Efter afgangen fra hotellet kørte vi en lille rundtur i Port Charlotte - der er et meget flot havne/boligmiljø med små kanaler, så alle folk kunne have deres store biler i indkørslen og deres store både i baghaven.
Meget hyggeligt.

Vi fortsatte til Cape Coral og kørte også her rundt i boligkvarteret og det var vist rigmandskvarteret, for der var mange store flotte villaer.

Efter kort tid nåede vi til Naples - ruten i dag var meget kort, fordi vi i morgen skal ind i Everglades fra vestsiden, så det passede bedst at være her da nu også hotelpriserne i og omkring Miami var steget kraftigt p.g.a. nytår og weekend.

I Naples kørte vi rundt i deres Havnemiljø og var også ude i den historiske del af Naples, det så dog ikke særlig gammelt ud, men vi kom da ud til stranden og nød udsigten og deres pier og den Mexicanske Golf.

Derefter kørte vi til hotellet, men vi var alt for tidligt fremme, så vi kunne først få værelserne om nogle timer, men fik dog tjekket ind, så vi benyttede muligheden for at køre til San Marco Island, hvor vi troede vi kunne komme ud til stranden, men ak, alle tilgange til strandene var lukket af med kæmpe hoteller - i hvert fald der hvor vi forsøgte at få adgang.
Så vi spiste frokost på Sussie's Diner og kørte tilbage til hotellet.

Vores værelser var dog stadig ikke klar og da de endelig var det, så var Rita og Reinar's værelse booket ud til nogle andre.
Hotelmutter, som i øvrigt var fra Italien og godt kendte København og kunne tysk, måtte rette op på det og finde et andet værelse.

Aftensmaden fik vi hos - ja hvad skal vi kalde det - en mexicansk udendørs biks, hvor hun lavede Taco med forskelligt fyld - "butikkens" navn:Tiki Hut.
Og en forfærdelig stærk dressing - heldigvis fik man det i et lille glas ved siden, så man selv kunne bestemme, hvor meget man ville have på.
Det var i hvert fald et godt besøgt sted (af mexicanere) og hun havde også gang i telefonen hele tiden for at modtage bestillinger samtidig med at hun æltede dej og stegte dem til Taco'er.


Efter en is på tanken kom vi hjem og sad på terrassen og fik et glas rødvin og en øl.
Vores naboer, en mexicansk familie, kom ud og manden havde sin guitar med og spurgte om vi havde noget imod at han spillede og sang.
Det lød da nogenlunde men nogen stjerne i hjemlandet er han nok ikke.

Vi har nu i alt kørt 5.098 km og fortsætter i morgen via Everglades til Florida City, som ligger syd for Miami.

Dagens rute 200 km:
Tilbage til indhold