Fredag den 31. - St Regis-Ellensburg
St. Regis - Ellensburg: 480 km - ruten i dag var også en transportrute undervejs mod Seattle og aflevering og hjemrejse for Grethe og Leif og Gitte og Svesse.
Det var koldt da vi startede i dag – det laveste var 2 graders varme, så vi frøs lårene og fingrene lige indtil vi kørte ind i Idaho over passet – da steg temperaturen til 12 grader.
Men der var nu stadigvæk koldt og det hjalp lidt, da vi holdt og fik en kop kaffe i en af de små byer langs Interstate 90.
Da vi kom til Couer D’Alene gjorde vi holdt ved en tank med en kop kaffe – forinden tanken havde vi forsøgt at nå ned til søen, men kom kun godt og vel forbi den – der var lukkede områder til søen, så vi kunne ikke holde lige ved den.
Turen gennem Spokane – godt nok på motorvej – var lidt af en udfordring på grund af den heftige trafik, men det lykkedes godt og vi kom ud på landet igen.
I Sprague holdt vi middagspause på The Viking og fik en Famous Viking Burger.
Det lille madsted var opkaldt efter skolens maskot og hvorfor den hed The Viking ved vi ikke.
Undervejs kom vi over Columbia River - det var et flot syn.
Vi nåede til Ellensburg i rimelig god tid, men måtte søge noget efter et motel og endte på Quality Inn til 124$ incl. Tax. Og det var det 90. Rodeo, som var skyld i, at næsten alt var optaget.
Vi gik en tur i byen, men der var ikke rigtig noget at se så vi vendte tilbage til motellet og drak resten af Budweiserne på Grethe og Leif’s værelse.
Aftensmaden blev indtaget på motellets restaurant.
I morgen tidlig deles vi – Grethe og Leif og Gitte og Svesse kører til Seattle på Interstate 90 så de kan få afleveret deres køretøjer og nå deres flyver i god tid (måske også et sidste besøg i en premium Outlet i Seattle), mens Rita og Reinar kører en anden vej for at se Mount Rainier, som skulle være så flot.
Se flere billeder fra dag