Torsdag den 6. - San Rafael-Klamath Falls - USA 2012

Tur til USA og Canada 2012
USA i bil og på MC den 17. aug. - 11. sept. 2012
Gå til indhold

Torsdag den 6. - San Rafael-Klamath Falls

San Rafael – Klamath Falls: 567 km (det meste på motorvej, så det gik hurtigt)

Vi kom ud af starthullerne kl. 9.00 fra Motel 6 i San Rafael og kørte via Interstate 505 til Interstate 5 mod Klamath Falls, som var dagens mål.
Undervejs holdt vi dog ind på Vacaville Premium Outlet for at se, om vi kunne få fat i de sidste ting (og lidt mere til, viste det sig).

Det gik videre over Sacramento River forbi høstede marker, totalt tørre majsmarker og græsmarker. Et enkelt sted brændte bjergene i det fjerne og røgen lagde et slør nordpå – dog uden for vores rækkevidde, så vi kunne ikke lugte noget.

I Redding holdt vi ved en Walmart for at gøre et par indkøb og kom ved en fejl til at køre over vejen og ind i en Outlet. Men det gik videre uden nogen shopping.
Videre forbi Shasta Lake – landskabet blev mere kuperet, bjerge med søer og flotte sletter.

I Weed drejede vi af på Highway 97 og så disse bjerge, det til højre er en udslukt vulkan, lava dome - Black Butte - på vej  mod Klemath Falls (ingen i byen ved, hvor man kan se disse falls, og det viser sig også, at de var der engang for ca. 100 år siden – sådan kan man tit blive narret af bynavnene her i USA).
Vi har i dag kørt topløst i 90 grader F - på et tidspunkt endda 99 F.
Men vi fandt et billigt motel –EconoLodge til 48$ incl. Continental breakfast – det er dæleme billigt.
Så derfor syntes vi, at vi skulle unde os en rigtig god middag og det fik vi på Rooster’s Steak and Chop House – en New Yorker steak til sige og skrive 29$, men det var dog også den bedste middagsmad vi har fået på denne tur.
Grunden til at vi valgte den restaurant var også, at byen virkede temmelig død og det var den eneste, som så nogenlunde ud.
Men servitricen gjorde os opmærksom på en seværdighed i nærheden – det skulle endda være en af verdens 10 naturvidundere. Vi havde aldrig hørt om den, men den skal vi se i morgen. Spændende.

Se billeder fra i dag

Og her er dagens rapport fra Konny og John:
Vi har nu forladt Canada. Himlen var blå fra morgenstunden og vi nød turen fra Merritt ned ad den galme HWY 5A og videre ad Crownsnest HWY 3 uden den store trafik.
Vi drejede af på en lille vej til USA grænsen, og her var slet ingen trafik. Vi var de eneste på vejen, men grænsekontrollen var der ikke noget i vejen med. Ind gennem en stor hal indhegnet med ståltråd, og så de sædvanlige spørgsmål. Hvor kommer I fra, hvor skal I  hen, hvor længe har i været i Canada, hvad her I købt o.s.v. Lidt senere møder vi to biler fra Border Patrol med 4 ATW på ladet, som var klar til at køre ud over stepperne, hvis der var noget mystisk i området.
Turen ad den den lille vej var fantastisk. Ingen beboels, kun et par campister der fiskede i floden. Man var rigtig sat tilbage til tiden hvor guldgraverne søgte efter det helt rigtige sted.
Videre gik det sydover , hvor vi fandt Old HWY 97. Ud i naturen og ned mod vin og frugtområder.
Vi troede længe af vi kørte langs en stor sø, som ikke var afmærket på korten, indtil vi fand ud af, at det var Colombia River, der var så bred. Igen en dejlig dag med en flot, flot tur.
Vi er nu havnet i Chelan (Sjælland). Her bor vi på et motel til 68$ med både inde/udendørs pool og hot tube.
Her er ikke mange mennesker, så vi har det hele for os selv. Har spist billig mikromad og drukket kølig hvidvin til, for her er nemlig rigtig varmt. Det var dejligt igen at køre "oben ohne".



Rita og Reinars rute fra San Rafael til Klamath Falls:

Tilbage til indhold