Mandag den 20. - Winthrop-Sandpoint
Winthrop - Sandpoint: 439 km
Vi startede fra Winthrop, Washington, kl. 9.15 efter vi havde fået en hurtig gang morgenkaffe hos bageren i byen. Vi sad uden for lige ned til flodlejet og havde den flotteste udsigt.
Turen gik over bjerge - ned i dale - op ad bjerge med nåletræer og også uden bevoksning. En flot tur, men dog ikke så flot som i går.
Undervejs over bjergene var der en del vejarbejde og nedlægning af fiber, så Svesse fik helt hjemve - han indrømmede det dog ikke.
I Kettle Falls fik vi en fortjent Softice hos Sandy's.
Ca. 75 km før Sandpoint slog Leif og til dels Grethe rekorden i at køre en tank tom. Leif's tankmåler viste LOW og et eller andet mere og det var længe efter, lampen begyndte at lyse. Han mente selv, at han kun havde benzin til 1-2 km tilbage. Heldigvis dukkede der en tankstation op i sidste øjeblik. Vi havde kørt i timevis uden at der var en tank - sjældent herovre.
Vi ankom til Sandpoint, Idaho, kl. 17.30 og fandt et motel - K2Inn - til 79,10 $ inkl. morgenkaffe.
Vi har fået aftensmad hos italieneren - efter lang ventetid på at få den serveret.
Se flere billeder fra i dag