Tirsdag den 21. - Sandpoint-Shelby - USA 2012

Sandpoint, Idaho - Browning, Montana: 460 km ændret til Sandpoint, Idaho - Shelby, Montana!

La' mig sige det med samme - det har været en begivenhedsrig dag - både på godt og ondt - lige fra stærk regn til stammekrig.

Vi lagde ellers ud med en fredelig gang morgenkaffe på motellet i Sandpoint - kaffe, muffins, youghurt med havregryn.
Det er hvad man får, når værelset ikke er dyrt.

Vi kørte fra Sandpoint kl. 8 - det var lidt koldt og vejrudsigten lovede regn.
Vi kom ind i Montana og gjorde stop lige efter grænsen - State Line House, hvor vi skulle visse fornødenheder - vi blev set indefra og vups kom en pige ud og snakkede med os.
Pigerne måtte låne toilettet og hun tilbød at fotografere os ved Montanaskiltet.

Der gik da heller ikke længere en 1 time efter, før vi i Troy måtte stoppe op og få regntøj på (som vi denne gang havde husket at få med fra MC-udlejningen).
Det holdt tæt, for vi kørte i stærk regn og det så ikke ud til foreløbig at holde op.
Dem i bilerne havde selvsagt ingen problemer.

Undervejs kom vi til et lille madsted midt på ruten - Lindys et eller andet - her valgte vi at stoppe og spise - måske regnen havde holdt op efter frokosten.
Det havde det , men det tog også 1 time, før vi fik maden - de var temmelig underbemandet.
Der var en masse ting til salg - bl.a. en udstoppet ulv til 7.200$:

Vi fortsatte til Libby og Kalispell, hvor vi tankede inden vi skulle i Glacier National Park - og for at Leif ikke skulle få problemer med benzinen igen for 3. dag i træk.

Vi kom til Glacier og første stop var en giftshop - nogle skulle købe T-shirts.

Så begyndte opstigningen på Glacier til Going to the Sun Road og The Great Loop - og det var en opstigning, der havde det i sig - smalle veje helt ud til kanten og opad bjergvæggen og gennem tunneller.
Ovenikøbet var der vejarbejde, som gjorde vejen glat og smadret.
Men det hele gik godt og vi nåede til toppen og passet, så vi kunne begynde nedkørslen.
Alle har nu fortjent den prikkede bjergtrøje.

 

På den side af Glacier havde vi den flotteste udsigt over gletsjere og  St Mary Lake - men det var dejligt at være nede igen.
Undervejs fra Glacier til Browning kørte vi igennem åbne marker - uden træer, buske o.s.v.
Hist og pist lå en død hest, som fuglene hakkede i og et andet sted kunne vi se, at en hest/ko var blevet kørt ned, der var stadig blod på vejen.
Det er i øvrigt det område, hvor Viggo Mortensen i filmen "Hidalgo" lader sin hest - Hidalgo - få friheden, efter han kommer hjem fra det store løb i Arabien.

Vi ankom til Browning og holdt ved det vistnok eneste motel i byen. Motellet var fuldt booket ud - ingen plads til 8 trætte danskere.
Mens vi holdt, blev vi antastet af et par fulde indianere.
De første var et par, hvor konen på indiansk velsignede vores videre færd - manden begyndte at fable om enrollment (om at blive anerkendt som medlem af Blackfeet stammen), men konen fik ham slæbt med væk.
Lige efter kom en anden indianer, som tydeligvis havde fået for meget under vesten og var ikke til at slippe af med.

Vi skyndte os derfor at flytte os og køretøjerne til en tankstation for at snakke om, hvad vi så skulle.
Der var faktisk udbrudt stammekrig i den her egn mellem Blackfeet indianerne og en anden stamme. Der blev denne aften holdt pawwow/palaver over et eller andet - vi kunne høre dem tale højttalerne.

Vi blev enige om at køre væk så hurtigt som muligt til næste by - Cutbank, men her var der heller ikke plads på nogen af motellerne.
Altså kørte vi videre til Shelby - byen ligger ved motorvejen og disse byer har typisk en masse moteller - det var der også, men alle var fulde.
Vi gik ind på en døgnåben restaurant for at spise lidt og forsøgte at ringe til moteller i andre byer - vi fik hjælp af de ansatte, men håbløst. Alt optaget.

Oh boy, hvad nu - næste by lå 130 km væk og klokken var allerede mange - over 21.

En af de ansatte sagde så til os, at der i forbindelse med restauranten og tankstationen var en Truckers Lounge, hvor man kunne hvile sig, tage et bad og se fjernsyn.
Der sidder vi nu og klokken er 1 om natten selvom den kun er for truckere - vi har taget deres bløde stole og de må gå hen i et andet rum.
Vi må ikke falde i søvn for så bliver vi smidt ud (det er næsten som i gyseren: Bodysnatchers), så når det bliver lyst, kører vi til næste by på ruten. Ruten er så heldigvis blevet lidt kortere, da vi rundt regnet har kørt 90 km længere i dag end planlagt - i alt ca. 550 km.

Vi håber at det en gang bliver et sjovt minde, men lige nu er det noget gylle ..............



Flere billeder  - klik her