Mandag den 10. - Lacey-Seattle
Lacey – Seattle (centrum og lufthavn): 115 km
Mandag morgen efter vores morgenmåltid sammen med mange af de gamle Corvette chauffører (nogle af dem havde svært ved at komme ud og ind af bilen) kom Konny og John forbi og hentede os så vi kunne følges ad til Seattle.
Samtidig med vi ville køre kørte Corvetterne ud af indkørslen.
Vi fandt en offentlig P-plads, hvor Rita og Reinar parkerede til 8,52$ for 30 minutter. Konny og John parkerede ude på gaden, trak en p-billet og lagde den i vinduet.
Da vi kom tilbage havde Konny og John fået en p-bøde, fordi billettn lå i den forkerte side af forruden. Det viste sig senere, at bøden var på 47$, men Hertz ville ikke gøre noget for at ordne det ……..
Vi kørte ind til Pike Fishmarket – vi ville se dem smide med fisk.
Det gjorde de også, men det var svært at få et billede af det, da det kun skete, når en eller anden bestilte en af de kæmpestore laks. Så det var svært at have fingeren på aftrækkeren, når det skete.
Fra markedet og p-pladsen kørte vil til Space Needle Centeret.
Her kiggede vi på tårnet og blev enige om, at ca. 125 kr. pr. person for at komme op i tårnet, var lige lovlig meget, så det droppede vi og gik i stedet en tur rundt i centeret, som nærmest er en park som indeholder en have med glasblomster, Centeret for Kunst og kultur, og mange andre ting.
Da klokken nærmede sig 15 forlod vi centeret og kørte mod Hertz biludlejning. Vi skulle også have tanket bilerne op inden de blev afleveret og Konny og John skulle lige have pillet flaget af - det er næsten opslidt
Turen til Hertz, som ligger lige ved siden af Seatac-Tacoma lufthavnen, blev noget af en udfordring på motorvejen gennem Seattle – det var lidt chokerende – og vi gad nok vide, hvordan det er i myldretiden – uha.
Men det lykkedes og vi fik afleveret bilerne og kørte med shuttlebussen til lufthavnen, hvor vi fik os tjekket ind til rejsen hjemad. Vi var dog lidt tidlig undervejs, så vi brugte en time uden for lufthavnen til at gøre kål på resten af øl og vin, og Reinar skulle lige ryge de sidste smøger, inden hjemrejsen.
Efter en temmelig rystetur på turen fra Seattle til London tog vi flyveren til Hamborg og var der kl. 16.30. Vores lejede bus kom også, men vi skulle lige vente til kl. 17, da der skulle 3 mere med hjemad mod Flensborg. Vi kom først af sted kl. 18 og så løb vi ind i noget af den største trafikprop, chaufføren havde oplevet. Det skyldtes en ulykke i Elb-tunnelen, samt vejarbejde på motorvejen.
Det tog os næsten 2 timer at komme ud af Hamborg.
Endvidere skulle en af de medrejsende afleveres i en lille bitte by – Quern – og det tog da også lang tid, så vi var først hjemme lidt i Kl. 22. Det var en ærgerlig afslutning på vores tur.
Rita og Reinar har kørt 1.939 miles i Mustangen - 3.102 km.
Se flere billeder fra i dag